Annonce

Annonce

Svar: Nedsat appetit? - 21 mdr.


3. januar 2024

Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor til H

Tak for dit brev :)

Åh, ja. Det der med mad. Det kan virkelig sætte nogle følelser i gang, når vores børn lukker munden, drejer hovedet, skubber maden væk eller erklærer, at det kan de ikke lide, eller det vil de ikke spise... Og jeg kan sagtens forså, at det er svært. Du bekymrer dig, for du ved jo godt, at mad og næringstoffer er vigtige for, at din dreng udvikler sig og vokser som han skal - men når han ikke vil spise, hvad så...

Først - jeg er helt sikker på, at jeres dreng har det godt og får den mad, som han har behov for. Det er helt naturligt, at hans appetit varierer, og at han nogle dage spiser mere end andre dage. Det er også helt naturligt, at han nogle dage fortrækker visse fødevarer og andre dage slet ikke rører disse. Se på hans indtag over flere dage, f.eks. over en uge. Så vil han sandsynligvis indtage lidt fra alle fødevaregrupper.

Du har helt ret i, at han ikke skal gå og være sulten. Derfor er det også rigtig godt, at I starter dagen med havregrød, ligesom han også meget gerne må få et godnatmåltid før sengetid. Dette måltid skal ligge adskilt fra aftensmaden f.eks. med et bad imellem, men det er med til at sikre, at han ikke går sulten i seng. Men det skal naturligt kun være et tilbud, hvis han lige nu ikke virker til at have behov for et godnatmåltid, så putter du ham blot uden, det kan ændre sig igen:)

Derudover, så er det vigtigt, at han tilbydes 3 hovedmåltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad. Og så må han gerne tilbydes et mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Det er dog en god idé, at han ikke småsnacker lidt hele dagen igennem, men at I forsøger at skabe nogenlunde faste spisetider og har nogle rutiner omkring måltiderne. Det vil sige, at han f.eks. sidder på sin højstol ved bordet, når han spiser.

De faste spisetidspunkter og rutinerne omkring måltiderne vil hjælpe ham med at føle sig parat til at spise. Det vil påvirke hans indre ur, når spisetiderne ligger fast, så han føler sig sulten på netop disse tidspunkter, og rutinerne vil give genkendelighed og tryghed - og de vil være med til at gøre, at han ved, hvad der skal ske nu, hvad der skal foregå og derfor hjælpe med til, at han rent faktisk begynder at spise, når I sidder ved bordet.

Spisetiderne er også vigtige i forhold til, at han ikke småspiser for meget. For det er, præcis som du skriver, ofte sådan, at hvis han går og spiser lidt hele tiden, så er han ikke rigtigt sulten, når han sætter sig til bordet. Og så vil han naturligt spise mindre. Mellemmåltiderne er gode og ofte vigtige i denne alder, men der må gerne gå f.eks. et par timer imellem hans måltider.

Små børn er ofte mere følsomme overfor smag og tekstur, og samtidig har han en alder nu, hvor han ofte vil være mere selektiv overfor nye fødevarer. Han vil have brug for at se maden flere gange for at acceptere den. Og mange børn vil også gerne have maden serveret adskilt, så de netop kan vælge, hvad de vil spise og i hvilken rækkefølge osv.

Undgå magtkampe ved bordet. Giv ham en tallerken med lidt forskellige slags mad - og lad ham så selv spise, det han vil. Giv ham meget gerne mad, som han kan sidde med i hånden - lav f.eks. grøntsagsmuffins, eller kom grøntsager i pandekagerne, så han får lidt ekstra grønt den vej igennem.

Det er ofte en god idé at lade ham spise selv, og det er også en rigtig god idé, hvis du kan inddrage ham i madlavningen, borddækningen osv. Han har en alder nu, hvor han rigtig gerne vil deltage mere og mere, kunne flere ting selv. Det gør ham stolt, når han mærker, at han mestrer mere og mere. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan inddrage ham i alt det, som handler om madlavning og spisning. Han må gerne være med til at komme udskåret grønt i skåle og bære skålen over på spisebordet. Og smager han undervejs, så behøver du ikke være så bekymret for hans indtag under selve måltidet.

Han kan også selv klatre op på sin højstol og sætte sig til bordet, når det er spisetid. Han kan have en ...


Annonce

... lille kande og øve sig i selv at hælde vand/mælk i sin kop. Han kan spise med både gaffel og ske - og med fingrene, hvis han foretrækker dette. Det vil alt sammen være med til at gøre, at han synes måltiderne er mere interessante.

Sørg for at variere måltiderne, så han får mange forskellige fødevarer - og bliver præsenteret for forskellige fødevarer på forskellig vis. Men sørg også gerne for, at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som han normalt er glad for at spise, kender og er tryg ved. Det kan være lidt broccoli, et stykke brød med lidt smør eller lignende. Hvis der er en ting, som han gerne spise, så kan han starte med at spise dette, når I sætter jer til bordet, og så vil det være naturligt, at han begynder at smage og spise mere af den øvrige mad også.

Så vidt jeg ved, så er du vegetar, men far er ikke - og med udgangspunkt i dette, så kunne en dagsplan f.eks. se således ud:

Morgenmad 07: Havregrød, frugt, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9: Brød, ost, frugt, vand af kop.

Frokost 11.30: Kold eller varm mad - fuldkornsbrød, grøntsager, bælgfrugter, linsedeller, evt. fisk/kød, æg, pasta mv. Vand eller mælk af kop.

Middagslur

Eftermiddag 15: Brød, ost, frugt, surmælksprodukt eller lignende. Vand af kop.

Før aftensmad 17: Har sandsynligvis brug for en lille snack hjemme - måske imens I laver aftensmaden klar - det kunne være en grøntsagsmuffin eller måske en linsedelle i hånden fra aftenen før. Det kan også være lidt agurk eller måske lidt rød peberfrugt eller lignende f.eks. serveret sammen med lidt humus som dip.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aftensmad 18: Familiemad - hvad I nu spiser af grøntsager, søde kartoffelfritter, blomkålsnuggets, bælgfrugter, bulgur, quinoa, vegetarisk risotto, "pasta bælgonese", sovs... Vand eller mælk af kop.

Evt. godnatgrød før sengetid, men det er ikke sikkert, at han lige nu har brug for den. Nogle gange kan det også være en god idé med en banan, eller han kan også før sengetid tilbydes en grøntsagsmuffin, grøntsagspandekage eller lignende i hånden. Hvorefter der så børstes tænder og han puttes.

Det er naturligt vigtigt at finde balancen mellem mellemmåltidernes størrelse og mæthed, så han får lidt at spise, som sikre ham energi, holder hans blodsukker stabilt, hans væskebehov i balance osv. men som ikke mætter ham så meget, at han så ikke er sulten til de rigtige måltider, hovedmåltiderne.

Så.. umiddelbart tænker jeg, at jeres dreng får, hvad han har behov for. I spiser højst sandsynligt rigtig sundt og varieret i jeres familie, og du er naturligt også opmærksom på at sikre jeres dreng lidt ekstra fedtstof og lidt færre fibre osv. end I vokse spiser (jf. tidligere svar):)

Prøv at undgå for mange tilbud, hold derimod fast i, at I spiser samme mad, og at udvalget er den mad, som står på bordet - naturligvis familievenligt og med én ting, som han kender og er tryg ved. Undgå at tilbyde alternativer igen og igen. Du skriver, at du spekulerer meget over, om du mon skal fortsætte med at tilbyde ham ting, og nej, det skal du ikke. Der må gerne være 3 ting at vælge imellem på tallerken, men du skal ikke tilbyde mere og mere, hvis og når han afviser dette.

Lad ham deltage så meget som muligt, lad ham sidde med mad i hånden og spise selv - og giv ham madro:) Han har en alder nu, hvor han naturligt også er langt mere bevidst om jer og naturligt kan undersøge, hvad det han gør, gør ved jer. Han har helt klart en fornemmelse for, at når han lukker munden og afviser maden, så gør det noget ved dig. Derfor er det vigtigt med madro og vigtigt, at du tager det stille og roligt:)

Hold øje med dagsplanen, spisetidspunkter og tilbud om snacks, så der er balance i tingene:) Giv ham hyppige måltider, men dog med pauser imellem, så han naturligt begynder at kunne føle sig sulten og have lyst til at spise.

Som du selv skriver, når han er sulten, så spiser han :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce